Iværksætterverdenen er en skør verden på rigtig mange måder.
Naturligvis alt efter, hvem du omgiver dig med, og hvilke kredse du bevæger dig i.
Da jeg voksede op, var det helt vildt med millionærer. De var som en form for fabeldyr, du kun så i tv.
Nu tror jeg, at 1/3 af min omgangskreds kunne klassificeres som "millionærer". Jeg er ikke en af dem selv.
Siden jeg startede i 2013, har jeg bevæget mig meget i marketingverdenen. Mine iværksættervenner har typisk e-commerce virksomheder, er selvstændige konsulenter eller har bureauer.
De er dygtige til deres arbejde. Rigtig dygtige.
Personligt er jeg ret middelmådig, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er ærligt talt ikke verdens bedste forretningsmand.
Jeg er ikke god til excel, budgetter, store tanker, nye forretninger og idéer. I bedste fald er jeg 6/10.
Ganske ok for en, hvis længste uddannelse er en naturvidenskabelig gymnasial uddannelse med et gennemsnit, der også lige lå lidt over det gennemsnitlige.
Og det er nok egentligt det, jeg er som iværksætter. Ganske middelmådig. Måske lige lidt mere end middelmådig.
Når vi altså ser på de lidt kolde tal.
Kigger jeg mig omkring og ser på mine iværksættervenner, jeg voksede op med, kan man godt få en lidt lang næse. Lidt misundelse (🫨), hvis man nu skulle være bundærlig.
Deres holdingselskaber har flere nuller. Deres pile på Proff peger mere mod nord end mine. Skabet har lidt flere gazeller stående.
Måler jeg mig selv mod mine iværksættervenner på finansielle parametre, sakker jeg gevaldigt bagud.
Noget, jeg først har lært at affinde mig med de seneste par år.
Med det sagt:
- Jeg vil gerne tjene flere penge på min forretning. Det har det med at gøre alt sjovere
- Jeg vil gerne have pilene til at pege mere mod nord på Proff
- Jeg vil generelt gerne blive dygtigere til at drive forretning
Og jeg klarer mig ganske fint. Lidt over middel, som du nok efterhånden kan fornemme. Snakker vi økonomi, kan jeg læse mig frem til, at jeg vel tjener det samme som en gennemsnitlig advokat. Til gengæld er mit indtryk, at jeg arbejder markant mindre.
Men ville jeg købe en lejlighed her i København, kunne jeg lige klemme mig ind i en halvslidt 2-værelses. Og der er mine drømme måske lidt større.
Mit indtryk er, at jeg er med til at flytte en eller anden form for debat i forhold til, hvordan man også kan være iværksætter. Både med hensyn til arbejdstid, remote arbejde og en masse midt imellem.
Det kommer egentligt ikke af en stor trang til at ændre noget eller påvirke nogle.
Jeg kan bare se, at skal jeg konkurrere på de andre parametre med vækstkurver, gazeller og spreadsheets, er jeg som en pianist med ti tomler. Not for me.
"Debatten" om at arbejde mindre, slow living osv. bliver tit lidt ophøjet. Som at det at arbejde lidt er det helt store ideal. Jeg har selv været med til at ophøje dette ideal.
Personligt ville jeg ønske, at jeg havde givet den mere gas i de tidlige år. Gået mere op i at bygge en solid forretning.
Det nemmeste, når man ikke er særligt god til at tjene penge er, at sige, at man jo faktisk ikke er interesseret i at tjene særligt mange penge.
Så har man ligesom den forklaring at klamre sig til 🙃.
Mit indtryk er, at de fleste selvstændige, jeg kender (specielt dem, der måske er lige så middelmådige, som jeg er) faktisk gerne vil tjene mange penge på deres forretning. Men det er svært. Og så er det lidt nemmere at sige, at man faktisk ikke går så meget op i at tjene penge.
Det tog mig cirka 10 år at lære at hvile i.
Tak for at du læste med. Kh. <3
PS. Det er pissesvært at være selvstændig. Covid, (frygt for) recession og alverdens eksterne faktorer kan hive dit indtægtsgrundlag væk på 0.5.
I 2022 gik jeg på tre måneder fra at budgettere (igen, så var der selvfølgelig det med, at jeg ikke er så god til budgetter) med et overskud, ret forsigtigt sat, på +500.000 kroner, til at opsige tre medarbejdere og gøre alt, jeg kunne, for ikke at slå et for stort hul i vores egenkapital. Tre måneder.
Her mere end 10 år inde er det til gengæld et faktum, jeg endnu ikke har lært at hvile i.
